Brænder du for naturens verden? Vi vil arbejde sammen med dig!
En unik karriere
Greenpeace er en bevægelse af mennesker med en fælles passion for at forsvare naturens verden fra ødelæggelse. Det er ikke kun vores dedikerede frivillige og aktivister, der hjælper os med at opnå denne vision, men også vores hold af dedikerede ansatte.
Kulturen på arbejdspladsen
Greenpeace’s hjerte har altid bestået af de mennesker, der er involveret i Greenpeace. Mennesker er vores superkraft. Vi er så heldige, at vi er omringet af passionerede individer, der arbejder sammen om at skabe en grønnere verden og positive forandringer. Vi er ikke allesammen aktivister, der står i aktionernes frontlinje, men vi tager alle del i den samme søgen efter en grønnere og mere fredelig fremtid. Uanset om der er tale om en ansat, en frivillig i aktionsteamet eller en videbegærlig praktikant, så spiller alle en særlig rolle i vores kampagnenetværk.
Denne passion gennemsyrer alt, hvad vi laver, lige fra planlægningen af de vigtigste kampagner og taktikker, samarbejdet om projekter, teammøder, deltagelse i ressourcegrupper for medarbejdere, organiseringen af vores årlige Nordic Away Days og til plantepasnings-events på kontoret.
De hovedprincipper, der guider os, er vores “kulturelle linser”. Linserne støtter den samarbejdskultur, vi gerne vil opnå, og de er blevet skabt og vedtaget af alle ansatte. Der er otte linser: Samarbejde, tillid, relationer, inklusion og diversitet, åbenhed, omstillingsparathed, ansvarlighed, beslutningskraft og lederskab.
Det tilbyder vi
-
Betalt barselsorlov
26 uger med løn for alle nye forældre uanset anciennitet
-
En dynamisk og international arbejdsplads
Tæt samarbejde med kollegaer fra hele verden, især inden for de nordiske kontorer
-
Hybridt fjernarbejde
Mulighed for delvist hjemmearbejde
-
En ugentlig motionstime
Dyrk motion i arbejdstiden
-
Unik mulighed for at bidrage
Skab ægte forandringer ved at se verdens miljøproblemer i øjnene og løse dem
-
Stærke muligheder for læring
Igennem Greenpeace Academy, vores globale online læringsplatform, og igennem globale og regionale læringssessioner
-
Sabbat
Tre måneder betalt orlov hvert ottende år
Lighed, mangfoldighed og inklusion
Som arbejdsgiver er Greenpeace fast besluttet på at tilbyde lige muligheder for alle ansøgere og ansatte og forpligtet på at tilbyde et arbejdsmiljø, der respekterer alle individers værdighed og værdi. Vi tror på at en mangfoldig kultur beriger enhver organisation og at inklusion er nødvendig for at forløse mangfoldighedens potentiale.
Vi diskrimerer ikke på baggrund af alder, herkomst, statsborgerskab, hudfarve, handikap, etnicitet, familiær eller ægteskabelig status, kønsidentitet eller -udtryk, national oprindelse, politisk ståsted, religion, køn, seksuel orientering, status som krigsveteran eller nogen anden lovligt beskyttet egenskab.
Alle vores ansatte bidrager til at drive denne agenda, men vi har også bestemte personer, der leder arbejdet, så som vores ED&I officer (Equity, Diversion and Inclusion officer) og vores ED&I taskforce. Her er nogle af de måder vi tilskynder til og fremmer mangfoldighed og inklusion overalt i Greenpeace Norden:
- Vores ED&I taskforce består af forskelligt personale fra alle de nordiske kontorer. Gruppen undersøger, diskuterer og udvikler forslag, der kan bringe os fremad på vores organisatoriske rejse mod at blive en mere mangfoldig og inkluderende organisation. Gruppens arbejde fokuserer på måder at fjerne sociale barrierer og hjælpe marginaliserede mennesker med at blomstre i Greenpeace Norden og at blomstre generelt.
- Det er obligatorisk for alle ansatte i Greenpeace at deltage i et kursus i, hvordan man viser respekt på arbejdspladsen. Vi sigter mod at skrive en organisationskultur, der tillader alle at føle sig inkluderede, engagerede og tilpas på arbejdet, og at bidrage efter bedste evne.
- Vi afholder jævnligt workshops og oplæg for vores ansatte for fortsat at lære og for at indarbejde en stærk kultur for mangfoldighed og inklusion i hele organisationen.
Vi opfordrer dig til at tage kontakt til os, hvis du er interesseret i at slutte dig til os; vi vil rigtig gerne vide, hvordan du kan styrke vores teams med din unikke baggrund og erfaring.
Møde os på andre kanaler
Om Greenpeace Nordic
Greenpeace er en uafhængig global kampagneorganisation der kæmper for at ændre holdninger og adfærd for at beskytte og bevare miljøet og fremme fred. Den består af 26 uafhængige national eller regionale kontorer i mere end 55 lande i Europa, Amerika, Afrika, Asien og Stillehavet, samt det koordinerende organ Greenpeace International.
Greenpeace Norden blev etableret i 1999 gennem en forening af de nationale Greenpeace-kontorer i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Kontorerne fusionerede for at øge deres indflydelse og effektivitet gennem et stærkere nordisk samarbejde.